Opstart i vuggestuen

Besøg før start

Vi anbefaler at I kommer på besøg før opstart. At både jeres barn og I forældre er trygge ved os og huset er vigtigt. Så kom endelig og vær med, fornem stemninger og stil os alle de spørgsmål I har lyst til.

I vores optik er det hele familien som "starter" og vi vil derfor også rigtig gerne lære jer lidt at kende og høre lidt om jer som familie.

I er også meget velkomne til at bare komme og lege med en gang imellem under jeres barsel hvis I har lyst!

 

Opstart i vuggestuen

Når dit barn har fået plads i Børnehuset, vil I få tilknyttet en primær pædagogisk medarbejder til at starte jer trygt op. I vores Børnehus tilpasser vi os jeres barn, så medarbejderen vil tale med Jer om hvornår jeres barn plejer at spise, sove osv. så vi kan fortsætte denne rytme, indtil barnet er klar til andet.

Vi anbefaler vi, at I har op til to uger til indkøring. Børn er forskellige og derfor er indkøringsperioden det også. Vi anbefaler konstant dialog og justering af forløbet med vores dygtige pædagoger.

 

En opstart kan for nogle børn se således ud

  • Første og anden dag - barnet er der nogle timer sammen med far eller mor  

  • Tredje dag - far eller mor tager måske en kop kaffe ude i fællesrummet eller går en lille tur i skoven, så barnet kan få lov at være her lidt være alene 

  • Fjerde dagen - far eller mor tager af sted lidt længere tid og måske er barnet blevet så tryg, at det kan puttes imens far eller mor er på tur

  • femte til tiende dagen - der trappes langsomt op i tiden barnet er i institution

I kommer naturligvis også på besøg og kører ind, når det passer I jeres rytme og barnet er mest friskt. Ring evt. og lav aftale herom forinden.

Når man starter i dagtilbud er der mange nye spændende indtryk. Vi anbefaler derfor, så vidt det er muligt for jer, at give jeres barn kortere dage i starten.

 

Ved opstart medbringes

  • Drikkedunk med navn på og nyt koldt vand hver morgen

  • Tøj - læs mere under fanen tøj

  • Bleer - læs mere under fanen om bleer