Dagligdagen i vuggestuen

Dagligdagen i Børnehuset Hellebæk:

Vi starter alle dage samlet i fællesrummet, med dæmpet lys inde og tændte stearinlys ude. Det er vigtigt for os, at børn og voksne kommer til et hus med en stemning, der føles varm og hyggelig.

Vi spiser morgenmad sammen indtil kl. 8.00, hvorefter vi deler vi os ud i huset. Vi prioriterer, at arbejde i mindre grupper med børnene, for at optimere nærværet og dermed også børnenes udvikling.

Kl. 9.00 er der samlinger inde eller ude, alt efter hvor børnene er i aktiviteterne. Samlingerne består af et lille måltid, kombineret med diverse pædagogiske aktiviteter, alt efter børnegruppens udviklingsstadie og behov.

Efter samling er børnene ude, på ture eller laver aktiviteter i grupper rundt i huset. Vi prioriterer at alle børn er ude på opdagelse hver dag, i stort set alt slags vejr.

Kl. 11 spiser vi frokost, dette foregår også ude, på ture eller rundt i huset. Børnene får vores hjemmelavede økologiske mad, som tilberedes af vores madmor.

Efter frokost sover de fleste af de små børn. Alle børn under to år sover som udgangspunkt ude. Børn over to år sover i lave krybber inde. De børn der ikke sover mere, er ude sammen med de større børn.

Kl. 14 samles vi i små grupper for, at drikke mælk og spise hjemmebagte boller eller andet godt lavet af vores madmor. 

Eftermiddagen tilbringes ude i sommerhalvåret, om vinteren varieres det mere. Vi samler alle børnene sidst på dagen og lukker huset på én af stuerne eller ude med diverse aktiviteter.