Opstart i Børnehaven

Besøg før start

Vi anbefaler at du kommer på besøg før opstart. At både dit barn og du som forældre er trygge ved os og huset er vigtigt. Så kom endelig og vær med, fornem stemningen og stil os alle de spørgsmål du har lyst til.

Hos os er det hele familien der "starter" og vi vil derfor også rigtig gerne lære jer lidt at kende og høre lidt om jer som familie.

Du er også meget velkomne til at bare komme og lege med, en gang imellem før dit barn starter hvis du har lyst.

Du kommer naturligvis også på besøg og kører ind, når det passer i jeres rytme og dit barn er mest friskt. Ring evt. og lav aftale herom forinden.

 

Indkøring af dit barn

Når dit barn har fået plads i Børnehaven, vil du få tilknyttet en primær pædagogisk medarbejder, du kan have den primære kontakt med.

 

Hvis dit barn har gået i vores mellemgruppe bliver indkøringen glidende ved, at det kommer mere og mere på besøg op til overflytningsdagen. Selve dagen markerer vi overflytningen, ved vores overflytningsceremoni sammen med børn og voksne i huset.

 

Såfremt dit barn ikke har gået i vores mellemgruppe anbefaler vi, at du har op til en uge til indkøring. Børn er forskellige og derfor er indkøringsperioden det også. Vi anbefaler løbende dialog af forløbet, med vores dygtige pædagoger. Ofte er forældre med den første dag og kan så fra anden dagen køre nogle timer. Næste dag er barnet der endnu flere timer osv. Når dit barn starter i dagtilbud er der mange nye spændende indtryk. Vi anbefaler derfor, så vidt det er muligt for dig, at give dit barn kortere dage i starten.

 

Ved opstart medbringes

  • Drikkedunk med navn og nyt koldt vand hver morgen

  • Masser af tøj - læs mere under fanen tøj

  • Bleer såfremt dit barnet stadig bruger ble - læs mere under fanen om bleer