Børnehavestuen Kvisten

Dagligdagen i børnehaven

Dagligdagen i Børnehuset Hellebæk:

Vi starter alle dage samlet i fællesrummet med dæmpet lys. Om vinteren har vi altid lanterne med lys ude og tændte stearinlys inde – det er vigtigt for os, at børn og voksne kommer til et hus med en stemning der føles varm og hyggelig.

Vi spiser morgenmad sammen indtil kl. 8.00 hvorefter vi deler vi os ud i huset. Vi prioriterer, at arbejde i mindre grupper med børnene for, at optimere nærværet og dermed også børnenes udvikling.

Kl. 9.00 er der frugtsamlinger inde eller ude alt efter hvor børnene er i aktiviteterne. Samlingerne består af et lille økologisk frugtmåltid, kombineret med diverse pædagogiske aktiviteter alt efter børnegruppens behov og udviklingsstadie.

Efter frugtsamlinger kan Børnene alt efter pædagogiske aktivitet både være ude, på ture eller lave aktiviteter i grupper rundt i huset. Vi er ude på opdagelse i stort set i alt slags vejr.

Kl. 11 spiser vi frokost. Vi har økologisk madordning til alle Børnehavebørn. Maden tilberedes af vores Kok og Ernæringsteknolog Charlotte. Frokosten foregår også ude, på ture eller rundt i huset. Børnehavebørnene har selv drikkedunke med vand med, som de drikker af i løbet af dagen og til frokosten.

Efter frokost sover nogle af børnene. De børn der ikke sover mere, er ude sammen og lege.

Kl. 14 samles børnene i små grupper ude eller inde og drikker mælk og spiser hjemmebagte boller eller andet godt lavet af Charlotte. Vi har i huset sukkerpolitik og det er sund mad der serveres.

Eftermiddagen spenderes som regel ude i sommerhalvåret, om vinteren varieres det mere. Vi samler alle børnene sidst på dagen og lukker huset på én af stuerne  eller ude med diverse aktiviteter.

 

Tøj

Vi er en institution der prioriterer udeoplevelser højt, derfor er masser af passende tøj til vejret og årstiden essentielt hos os!

Flere sæt af skiftetøj er også vigtigt. Hvert barn har en kasse på toilettet hvor man som forældre bør sikre sig, at der altid er noget rent og tørt tøj.

Husk at sætte navn i alle barnets ting og beklædningsgenstande, samt fodtøj.

Bleer

Hvis dit barn stadig bruger ble, bedes du som forældre sørge for, at der altid er bleer til jeres barn i institutionen. Der skal skrives navn på posen og den lægges ved barnets kasse på toilettet i Børnehaven.

Legetøj

Børnehavebørnene har legetøjsdag den første fredag i hver måned. Der kan medbringes et stykke legetøj. Det er naturligvis på eget ansvar og I må meget gerne tale med barnet om, at det måske ikke skal være ens yndlingslegetøj osv. da det jo kan gå i stykker eller blive væk.

Mad

Vi har i Børnehuset ansat køkkendame til at lave maden hos os. At få stimuleret sanserne via dufte og synsindtryk af madlavningen, mener vi er en del af det gode måltid. 

Vores køkkendame bruger overvejende økologiske råvarer. Ligesom vi selv dyrker nogle af råvarerne i vores køkkenhave.

 

Formiddag 

Alle børn får serveret økologisk frugt. Forældre betaler årligt 810,- kr. hertil.

 

Middag

Børnehavebørnene har p.t. hjemmebragte madpakker og drikkedunke med. Fra 1. august 2017 vil også Børnehavebørnene, mod en merebetaling, få lækker mad serveret af vores køkkendame.

 

Eftermiddag

Børnehavebørnene får serveret hjemmebagte boller eller andet godt, samt mælk at drikke til.

 

 

Sukkerpolitik

Sukkerpolitik besluttet af vores forældrebestyrelsen

 

Til hverdag

Ingen sukker på morgenmaden eller i teen. Ingen saftevand. Men tørret frugt, og Bittes hjemmelavede marmelade på bollen ved morgenbordet, grundet det pædagogiske aspekt ved at børnene indsamler frugten selv.

Vi ønsker endvidere at børnene ikke får søde sager med i madpakken, da det kan skabe misundelse i gruppen.

 

Til fest

Ved festlige lejligheder, eksempelvis bedsteforældredag eller jul, serveres saftevand og /eller noget sødt, f. eks. is, æbleskiver, kage o. lign., alt efter højtideligheden.

 

Til fødselsdage:

Ingen slik eller kage til uddeling ved fødselsdage som fejres i Børnehuset Hellebæk.

 

Ingen slikposer må medbringes i Børnehuset Hellebæk efter eventuelt at være uddelt til fødselsdag i privat hjem.

Vi vil her også gerne bede forældre om ikke at servere store mængder slik til fødselsdage i private hjem, da disse arrangementer ligger i børnehave-/vuggestue-tiden.

 

Eksempler på hvad der vil være fint at dele ud til fødselsdage i Børnehuset Hellebæk:

  • Frugt - evt. frugtspyd eller frugtsalat

  • Tørret frugt

  • Boller

  • Nødder

  • Popcorn lavet i gryde

 

Senest revideret 6. januar 2015

 

 

 

 

 

Opstart i Børnehaven

Besøg før start

Vi anbefaler at I kommer på besøg før opstart. At både Jeres barn og I forældre er trygge ved os og huset er vigtigt. Så kom endelig og vær med, fornem stemningen og stil os alle de spørgsmål I har lyst til.

Hos os er det hele familien der "starter" og vi vil derfor også rigtig gerne lære jer lidt at kende og høre lidt om Jer som familie.

I er også meget velkomne til at bare komme og lege med en gang imellem før Jeres barn starter hvis I har lyst.

I kommer naturligvis også på besøg og kører ind, når det passer I jeres rytme og barnet er mest friskt. Ring evt. og lav aftale herom forinden.

 

Indkøring af dit barn

Når dit barn har fået plads i Børnehaven, vil I få tilknyttet en primær pædagogisk medarbejder I kan have den primære kontakt med.

 

Hvis dit barn har gået i vores vuggestue bliver indkøringen glidende ved, at det kommer mere og mere på besøg op til overflytningsdagen. Selve dagen markerer vi overflytningen, ved vores overflytningsceremoni sammen med alle børn og voksne i huset. Som forældre til barnet inviteres du med til ceremonien.

 

Såfremt dit barn ikke har gået i vores vuggestue anbefaler vi, at I har op til en uge til indkøring. Børn er forskellige og derfor er indkøringsperioden det også. Vi anbefaler løbende dialog af forløbet med vores dygtige pædagoger. Ofte er forældre med den første dag og kan så fra anden dagen køre nogle timer. Næste dag er barnet der endnu flere timer osv. Der er mange nye indtryk og det er dejligt at have lidt kortere dage i løbet af den første uge et nyt sted.